Livet i udlandet, blandt de andre x-patriots, er hele tiden udskiftninger. Folk er på evig gennemrejse, ankomst afrejse, genkomst, goddag og farvel. Idag siger vi farvel til Misha og Mads og deres skønne piger Elvira og Viola medsamt og ikke at forglmme hunden Kafonga. De skal hjem til Danmark og bo. Det bliver nok ret fedt for dem.
Men tak til Mads og Misha fordi de er så dejlige og vi kommer til at savne jeres tilstedeværelse i Mozambique….
Så sidder jeg her og surfer uddannelser igen. Jeg havde lykkeligt glemt hvorfor det nu var, det var, at jeg havde opgivet så mange gange før. Der er så mange interessante uddannelser. IT uddannelser… man skal bare have et solidt matematisk standpunkt = en god karakter i matematik og selvfølgelig mindst på B niveau. Har man ikke en solid matematisk base så GLEM ALT om IT uddannelser. IT og Matematik er pot og pande, det hænger uløseligt sammen, den ene findes ikke uden den anden.
Nu var det bare sådan at jeg fik et højt rungende 03 på laveste matematikniveau i gymnasiet. Så faktisk egentlig ANER jeg ikke hvad jeg laver i IT branchen. Det er jo helt umuligt… jeg burde slet ikke være der, jeg må være fejlplaceret, det kan ikke lade sig gøre!
Jeg prøvede at læse matematik på B-niveau for nogen år siden, for at komme over den evige forhindring for optagelse på alle uddannelser i hele verden (sådan føles det ihvertfald), men jeg blev så frustreret over at det ikke ville inde i mit hovede at jeg smadrede min laptop – eller bare tastaturet, og så vidste jeg at det var tid til at stoppe, give op og kaste håndklædet i ringen… jeg kommer aldrig til at kunne beherske det der matematik.
Men jeg synes #@£{)(z§%¤/?# 
at det er noget spade at nogen har den opfattelse at gode karakterer i matematik og forståelsen for IT skulle hænge uløseligt sammen. Grrrrrrrrrrrrrrr…………..
Katja: +258 826102385
Og ellers gik weekenden udemærket. Jeg fik solgt en del tøj på markedet fredag og lørdag. Det er altid hårdt at stå op og være på i flere dage, men det var nu hyggeligt nok, for Mette og taskeprojektet stod ved siden af. Nimbus tog afsted til Danmark lørdag formiddag og efter markedet var der en slags fødselsdags-frokost-fest hos Flemming. Det var en dejlig fest og vi dansede meget. Jeg gik hjem og på vejen slog jeg følge med en lille gruppe unge drenge som også var ude at gå. Jeg tænkte at det nok ville beskytte mig mod de værste overfaldsmænd. Det gjorde det også, men drengene havde nu alligevel lidt for lange fingre for de havde scoret min mobiltelefon, som også lå lidt for synligt og tilgængelig i min taske. Og sådan skal man ikke friste… så jeg er ikke vred eller irrieteret på tyveknægten, men er glad for at jeg har fået nyt telefonnummer og den billigste Nokia-model de kunne grave frem i butikken.
Solen skinner og det er blevet dejligt køligt i Maputo, Vi snakker helt ned til 20 grader!
Management Summary: Katja new phone number: +258 826102385
Puha, jeg har lavet mange fejl i min syning igår og idag, men til slut blev det til en herre-tunica med hætte og en damebuks med vige ben og snører…
På fredag og lørdag er der et marked på Restauranten Waterfront i Maputo, hvor jeg har en bod, så jeg må hellere se atfå produceret noget til at sælge. Stoffet er bomuld med “Maputo Street Camouflage”. Meget behageligt at have på i det lidt efterårsagtige vejr der er sat ind her i Mozambique.
- i 6 timer… er nu på forunderlig vis dukket op igen. Tak for det.
Jeg skriver kun dette fordi der er så mange der har spurgt mig om det ikke er herligt at have tjenestefolk – ansatte – rengøringskone…. og fordi mit svar rammer mig selv lige i fjæset de to gange om ugen, hvor vores rengøringskone er her.
“Jeg HADER at have ansatte i huset”
Jeg får ondt i maven over at der kommer en dame ind i vores hus og fucker up på hendes ufatteligt langsomme og larmende underdanige facon, der giver mig hovedpine og mylderbæ. Det er en evig magtkamp om hvem der bestemmer hvordan tingene skal gøres. Hendes arbejdsopgaver er definerede, nedskrevne og udførligt aftalt og alligevel gør hun som hun selv vil, på den mest underdanige og provokerende måde.
Tirsdag og torsdag, hvor hun skal komme, ryger jeg ud af sengen med stress over at jeg skal ordne huset så hun kan lave så lidt fuck up som muligt. Jeg vasker tøj, ikke for at have rent tøj, men fordi at ellers gør hun det og så er det tøj ødelagt. Jeg reder seng for at hun ikke skal gøre det. Jeg fjerner alle renvaskede underbukser og t-shirts, for ellers bruger hun tiden på at stryge dem, istedet for at gøre det hun skal…. nej, det er for svært at forklare hvilke mekanismer, der gør at jeg hader det, jeg véd bare at det er noget af det gyseligste ved at bo i Afrika.
Hvorfor fanden har vi så en dame der gør rent? Fordi det er normen, fordi vi har ansat hende, fordi vi håbede på at det var een der kunne hjælpe til og tjene nogen penge og fordi dette forhold kun har udviklet sig langsomt, – og nu er det bare at bide tænderne sammen og acceptere det og håbe på det bedste. Håbe det er en af de bedre dage hvor hun gør tingene ordentligt og effektivt, for hun kan sagtens. Desværre sker det oftest når man har givet hende et møgfald på portugisisk, hvilket jeg ikke gør det i…..
Nå, men fuck det, jeg havde bare brug for at komme af med det, så jeg ikke kom til at kvæle hende. Jeg har det allerede meget bedre…..
Tak og nyd du bare at gøre rent i eget hjem…
Så er vi i Joburg – aka Johannesburg. Jeg har fundet en internetforbindelse på det sted vi er indlogeret. Igår kørte vi fra Maputo til Joburg uden synderlige forhindringer, satte børnene på en flyver til Europa – akkompagneret af en stewardessehjælp – og fandt et sted at sove. Børnene er nu ankommet trygt til København med deres bagage. Turen gik uden problemer. Vi har haft en dejlig ferie sammen.
Idag har vi været på en tur til Soweto, den kæmpe store Township, som har fostret Nelson Mandela og Desmond Tutu, de to helte bag bekæmpelsen af apartheid. Soweto er en bydel, hvor der kun bor sorte, 4 ½ million af slagsen. Den er berygtet for at være kriminel og fuld af oprør, et område som de hvide sydafrikanere ikke kommer i. Vi forventede derfor slum og kriminalitet, had og vold og fattigdom. Men vi blev mødt af rimelige ordentlige huse, shopping malls, sportsområder, en golfklub og en masse sorte som gloede på os som om de virkelig var paf over at der var hvide i deres bydel. Vi tog de lokale minibusser rundt i området og alle var tydeligt påvirkede af at køre sammen med hvide mennesker. Vi havde en sort guide med os, som skulle tage os rundt. Alt i alt var vores indtryk at Soweto er langt mere organiseret og pænt og rent end Maputo. Der er sandsynligvis noget berigelseskriminalitet, men sikkert mest i mørke, ligesom i andre storbyer. Vi blev overraskede over hvor stille og roligt der var og jeg tror at de sorte blev langt mere overraskede over at vi vadede rundt i deres område, men glade var de og vinkede og smilede og konverserede….
Nu stener vi lidt i vores kongelige residens i bydelen Melville og solen er ved at gå ned over Joburg, så vi skal ud og finde noget aftensmad. Igår aftes fandt vi et rigtigt mellemøst-sted med shawarma og falaffel, den gode kvali’ og vi blev helt overrumplede af hvor godt en god falaffel kan smage. Kvaliteten her i Joburg er skyhøj i forhold til Maputo.
Imorgen kører vi ned til Maputo på østkysten igen. Små 7 timers kørsel, så vi kan måske nå at handle lidt før vi trykker sømmet i bund på Landroveren, som forøvrigt kører upåklageligt efter den fik en ny motor.
Sov godt og vi ses!
Så tager Schmidt-Poulsen-Fritzbøger-&-Ching på den store badeferie i Skt. Lucia i Sydafrika og derefter op af kysten til Ponto D’Ouro og lidt rallykørsel tilbage til Maputo på torsdag. Fredag har vi hviledag i Maputo før vi drøner til Joburg om lørdagen og sætter børnene på en flyver til Europa. Derved undgår de 10 timers ventetid i Joburg lufthavn og vi kan være sammen med dem lidt mere tid 
– for de er sgu’ søde!
Men nu først badeferie…. hej-hej
P.S: Vores killing på 7½ måned nedkom forleden aften med 7 velskabte mikro-killinger, så nu er Makora blevet mormor og vi starter forfra med killingehelvede….
