Jeg forsøger at løbe gang i mit syprojekt. Jeg vidste godt at det ikke ville rykke meget det første halve år, for vi skulle jo lige ‘køres ind’ i Afrika. Men nu er det tid.
Så står jeg hér, forholdsvis alene, med to syborde, et klippe bord der ikke er lavet færdigt endnu, en masse stof, et par symaskiner og et ret simpelt og dårligt portugisisk sprog… Hvor starter jeg så?
Jeg er startet to steder. Jeg er begyndt at sy tøj til ‘os selv’. Det betyder i første omgang at jeg har syet et par bukser til Aske og en kjole til mig selv. Ikke meget der ligner produktion endnu, men det er første skridt på vejen synes jeg. Jeg laver mange fejl når jeg syr, så jeg skal lige ind i det så jeg kan minimere antallet af tidskrævende fejl. Jeg klipper forkert og syr forkert og læser forkert, men det er fordi det kræver træning at sy.
Det andet sted jeg starter er at forsøge at dele det med nogen andre. Jeg vil gerne undervise nogen damer i at sy på maskine og jeg vil gerne have en at dele en min business med. Det skal helst være en frøken der er uddannet i tøj-design. Det vil eventuelt kunne gøre forretningen overlevelsesdygtig, når jeg tager bort herfra (hjem til Danmark). Hende møder jeg ikke lige med det første, men jeg er startet min forsøg på kontakt med miljøet.
Jeg har tidligere her på bloggen nævnt, at vi har besøgt et kunstnersted, der hedder Nucleo de Arte. De har et værksted og består mest af malere, keramikere og skulptører. De er organiseret som en slags forening. En dag jeg besøgte stedet, snakkede jeg med en ung mand fra Zimbabwe, som taler både engelsk og portugisisk. Da jeg præsenterede mig som syerske, eller skrædder, sagde han at han selv designer tøj, men at han aldrig har lært at sy på maskine. Så tilbød jeg at lære ham det, og det takkede han ja til.
Jeg vil lære ham det på selve stedet (Nucleo de Arte), for det er den måde jeg kan lære de andre og deres miljø at kende på. Vi snakkede med et par stykker fra stedet og de synes det lød som et godt projekt. I sidste uge meldte jeg mig ind i Nucleo de Arte og vil snart rykke ind i gården med min symaskine. Så ser jeg, hvor mange der bliver interesserede i at sy eller inspirerede af stoffet og teknikken.
Jeg synes selv det er stort at være medlem af Maputos førende kunstelite forening 
Jeg vil skrive meget mere om projektet, og om stedet, når jeg bliver så kendt at jeg kan fotografere løs uden at virke som en turist, men mere sådan som en kunstner!!!
Management summary:
Trying to get going with my sewing project. I have joined the local art club *Nucleo de Arte* and will start some sewing education at the place, since there is a person speaking english who wants to learn sewing, and my portugese is yet to simple and poor to start up teaching portugese speaking women.
